Det er svært, med ord, at beskrive den intensitet, spænding, nerve og tradition der ligger i en Ryder Cup mellem PGA og MPGA, ikke mindst det pres, drama og adrenalinkick som hele eventen år efter år skaber for spillerne på begge hold. For PGA er det højdepunktet på en fantastisk sæson når de 12 spillere som har kæmpet hele året for at kvalificere sig til RC skal forsvare foreningens ære.

Den 13. udgave af Ryder Cup'en, som PGA var værter for, blev afviklet på et af Skandinaviens absolut bedste anlæg; Barsebäck Golf & Country Club på hhv. Masters Course (fourball best ball og singles) og Donald Steel Course (foursomes).

MPGA satte et frygtindgydende hold med alle de største Ryder Cup spillere gennem tiderne. PGA's hold var lidet frygtindgydende, med Ohl tilbage på holdet og alle de bedste spillere på Order of Merit og World Rankings, med undtagelse af Kornerup, som desværre ikke kunne deltage i eventen.

PGA som har vundet Ryder Cup'en i 2010 og 2011 og samlet 8 gange ud af de 12 gange Ryder Cup tidligere er blevet afviklet, var trods alt favoritter til at genvinde trofæet, men vi vidste at det ville blive umådeligt svært at gentage succesen for tredje år i træk og at det ville kræve storspil fra alle spillerne på holdet. Captain som med nød og næppe kvalificerede sig til holdet via et captain's pick, brugte lang tid på at overveje strategien omkring konstellationerne og i fourball best ball stillede PGA op efter samme strategi som i 2011 hvor vi vandt den session 5-1. Men MPGA's spillere var ikke kommet til Barsebäck for at være statister i endnu en golflektion og de viste, som forventet, tænder allerede på 1. tee. MPGA kom op i de tre første fourballs som alle blev lukket i MPGA favør på hhv. 15. og 16. hul. Stillingen var således 3-0 til MPGA med de sidste tre matcher i gang på Masters Course' sidste huller. Captain var lynhurtigt ude og følge sine spillere på anlægget og kunne først se Jensen/Langfeldt sikre det første og vigtige point til PGA da matchen mod Heine/Ingemann blev lukket på 17. hul og dernæst se Raunstrup/Slapper sikre PGA endnu et point da Albek/Bach blev pakket ned på 17. hul. Ved stillingen 3-2 til MPGA var Ohl/Lundgren 2 up (dormie) mod Lønberg/Bjørn. Det duftede af en udligning, men Lønberg hev en mirakel par på 17. hul og Bjørn cruisede en bogey uden meget modstand fra Ohl/Lundgren der begge på 18. hul kom meget skidt fra tee. Den sidste match endte all square og MPGA havde vundet session 1, fourball best ball med 3½ - 2½. Efter en god middag i golf klubben blev pairings til lørdagens morgen session, foursomes, offentliggjort af de to kaptajner og der blev takket for en super dag på BGCC som fortsatte lørdag morgen kl. 07:15.

Captain ændrede sin oprindelige strategi, som forudsatte at PGA var kommet foran efter fourballs, og valgte derfor at sende Bernie/Dubin ud i første bold med henblik på lynhurtigt at bringe balance i matchen og sende et signal ned igennem boldene om, at PGA er kommet for at genvinde trofæet. Dubin og Bernie leverede lige præcis den rolle de var tiltænkt og de lukkede matchen mod Gredsted/Bjørn på 17. hul. Slapper/Damsbo, giftig konstellation, skulle ud i 2. bold mod Heine og formstærke Albek og det blev en sand gyser som desværre på 18. hul faldt ud til MPGA's favør 1/0. Røssberg/Ohl kom lynhurtigt komfortabelt 2 up i deres match mod Lønberg/Hornsleth, men de måtte sande, at selv pars ikke var nok til at slå en fint fungerende foursome i form af førnævnt Lønberg/Hornsleth som således kunne lukke matchen på 16. hul. Mike/Maddie trak samme skæbne og kunne ikke helt finde rytmen og formen i denne disciplin. Mike/Madde måtte derfor se sig slået af en giftig MPGA konstellation Heilmann/Jørgensen.
MPGA havde igen tidligt i en session sikret sig tre point og stillingen var på dette tidspunkt 6½ - 3½. Men Captains to sidste konstellationer, som skulle lukke hullet, leverede som forventet og først kunne Langfeldt/Raunstrup lukke deres match på 17. hul og efterfølgende lukkede Jensen/Lundgren, i en sand gyser, deres match mod Stakemann/Ingemann på 18. hul. Foursomes session endte 3-3 og den samlede stilling før singles var 6½ - 5½.

Spørgsmålet til frokosten var om dette spinkle forspring var nok for MPGA med kun singles tilbage, en disciplin som PGA gentagne gange har vist, at de mestrer væsentligt bedre end MPGA.

Captain vidste, at de sidste matcher ville blive afgørende, men at det var ligeså vigtigt at få nogle point i de første matcher. Bernie og Dubin blev derfor sat ud i første bold og skulle ud mod hhv. Bjørn og Gredsted. Dette burde være 2 sikre point til PGA og denne tese viste sig også at holde stik. Maddie og Langfeldt blev sendt ud i anden bold mod hhv. Bach og Larsen, sidstnævnte en mand som de fleste PGA'ere frygtede at møde, qva højt handicap og suverænt hulspil. I tredjebold skulle Captain og Ginsborg ud mod hhv. Albek og Heine, mens Ostermann og Damsbo, som var uhyre tæt på en A/S i foursomes blev sendt ud sammen i fjerde bold mod hhv. Hornsleth og Lønberg. Captain havde således valgt at sende fire helt suveræne og formstærke PGA'ere ud til sidst, hvis matchen, som så mange gange før, skulle afgøres her. I næstsidste bold skulle Ohl og Raunstrup ud mod hhv. Jørgensen og Heilmann og i sidste bold skulle succeskonstellationen Jensen og Lundgren ud mod hhv. Stakemann og Ingemann – to meget svære spillere at slå. Vi vidste at det ville blive svært, men selvtilliden sidder der alligevel efter 12 års dominans i singles.

Efter de første ni huller så det ikke rigtig godt ud for PGA. Vi var oppe i 5 matcher, mens 2 matcher var A/S og i resten var vi nede. Bernie og Dubin cruisede i første bold, det samme gjorde Claes, Mike og Jensen, men ikke så vildt at sejren på nuværende tidspunkt var sikret i disse matcher. Slapper, Captain, Ohl, Maddie og Lundgren var alle kommet ned i deres matcher med et par stykker, mens Damsbo og Raunstrup var A/S. Projected result var på dette tidspunkt en sejr til MPGA og alle spillerne på anlægget var klar over denne stilling på grund af live updates på sitet. Bernhoft og Langfeldt var de første til at lukke deres matcher hhv. 4/3 og 5/3. PGA var nu foran 7½ - 6½. Ohl der eller var forudset som manden der kunne sætte Jørgensen alvorligt på plads ramte desværre ikke helt det skarpe spil som han ellers er kendt for og måtte indkassere et ubehageligt nederlag til Jørgensen 6/7. MPGA havde udlignet til stillingen 7½ - 7½, men i samme moment kom meldingen fra Dubins match – sejr 1/0 (ligesom sidste år hvor Dubin kom helt suverænt tilbage og pakkede Schradieck på 18. hul). Stillingen var nu 8½ - 7½. Captain måtte desværre også se sig slået af en velspillende Albek, men på hullet efter lukkede Mike sin match mod Heine med en storsejr 4/3. Stillingen var herefter 9½ - 8½. På samme tidspunkt kom den ubehagelige melding at Slapper var alvorligt nede i sin match og Maddie, Damsbo og Padde var alle 2 nede i deres matcher. Men i løbet af de sidste 2 huller lavede Maddie et fuldstændig sindsygt comeback i sin match og fik sikret holdet et uhyre vigtigt ½ point ved at dele sin match mod Bach. Stillingen var nu 10 – 9. Raunstrup var A/S og kun Jensen var oppe i sin match mod Stakemann. De spillere der havde afsluttet deres matcher var nu på 15 hul hvor Slapper og Damsbo slukøret måtte melde om nederlag i deres matcher begge 2/3. Vi var nu bagud 10 - 11, MPGA manglede kun 1½ point for at vinde Ryder Cup'en og var oppe i en match (Lundgren), A/S i en match (Raunstrup) og nede i en match (Jensen). PGA havde brug for at ændre på denne stilling og der skulle ske noget stort.

Captain og resten af holdet kørte lynhurtigt til 18. hul, hvor Raunstrup og Heilmann var A/S. To gode tee slag, to gode approach slag (Heilmanns bedst og sikker par). Raunstrup med et langt putt, der efterlod ham med en 1½ meter for par. Stor koncentration og kun PGA'ere rundt om green. Stilhed – midt i hullet, par, A/S, stor eufori på green og tilbage til Jensen og Lundgrens matcher som ville blive altafgørende. Stillingen var nu 10½ - 11½ og PGA skulle bruge minimum 1½ point i Jensens  og Lundgrens matcher for at retaine trofæet ved en uafgjort og 2 point for at vinde Ryder Cup'en for niende gang. Lundgren der var 2 nede op ad 16. hul mod Ingemann, sænkede en 2 meter på 16 green og Ingemann brændte et tilsvarende putt. Monty var således kommet tilbage og kun 1 nede på 17. hul. Jensen og Stakemann delte 16. hul og Jensen var således 2 oppe på 17. hul. På 17. green lå Lundgren og Ingemann begge i 3, ca. 2 meter fra pinden. Jensen slog til højre om hullet og fik ikke spillet ind tæt på. Et putt langt forbi hullet efterlod Jensen med en lang retur og Stakemann kunne med et 2 put vinde hullet. Stakemann der engang da han var 10 år slog Thomas Bjørn har måske mistet en smule i det lange spil, men puttningen fejler bestemt ikke noget. Et sikkert 2 putt fra Stakemann og Jensen var nu kun 1 op før 18. hul. Monty længst fra hullet, putter først, dejligt midt i hullet, god par. Ingemann, shaky efter sit miss på 16. hul står længe over den, putter, højre om hullet, bogey, Monty har udlignet til A/S før 18. hul. Vi har mulighed for at vinde Ryder Cup, men vi har også mulighed for at tabe. Jensen der før 18. var dormie 1 up, kunne i værste fald dele sin match mod Stakemann, men Lundgren kunne tabe hullet, hvilket ville betyde at PGA ville tabe Ryder Cup'en uanset udfaldet af Jensens match. 24 spillere på 18. tee, 20 tilskuere til en af de mest spændende Ryder Cup afslutninger nogensinde. Alle 4 spillere kom solidt fra tee, Monty længst til venstre og Stakeman længst fra green. Stakemann med sit approach først, nervepirrende. Men Stakemann er kold og puncher et 3 jern snorlige på green. Ikke hver dag en spiller med 15 slag på anlægget, under så stort et pres, udfører den slags. Jensen med sit approach, som på forhånd var aftalt til at skulle gå kort af green. Men efter Stakemanns slag, var der pres på Jensen for at komme på green. Godt slag, lidt kort, lige højre kort af green med et ubehageligt indspil til green over bunker. Lundgren med sit approach til green, et ekstra jern og pin high, men uden for green til højre, ca. 1 meter fra french. Ingemann med sit approach, ligesom Stakemann, snorlige, men lige 10 cm. kort af green, men mulighed for at putte. På dette tidspunkt er der en meget nervøs stemning blandt de 24 Ryder Cup spillere. Skal MPGA virkelig vinde Ryder Cup'en for første gang i 3 år, eller kan Jensen og Monty komme ind og i udefra. 18. green. Jensen først med sit indspil over bunker. Captain og Jensen er enige om, at den skal et godt stykke over bunker for at være sikker på at gå på green. Tager chancen og satser på at Stakemann, som står med 15 meter putt, 3 putter. Jensens indspil smukt over bunker, lige over pinden og ligger sig død ca. 4 meter fra hullet med et nedadbakke put. Stakemann med sit putt, giver den lidt ekstra, for lang, ca. 2½ meter. Ingemann putter, super putt, men en smule for lang, ca. 2 meter fra hullet. Monty med sit korte indspil. Bolden hænger i det lange græs efter første klipning. Lille chip, helt perfekt, mod hullet, men en smule venstre om hullet, lidt for meget fart, stop, lægger sig død ca. 1½ meter fra hullet. Der går et gys igennem de øvrige 11 PGA spillere.

Jensen og Stakemann er begge på green i 3, ca. 3-4 meter fra hullet, det samme er Lundgren og Ingemann, dog hhv. 1½ og 2 meter fra hullet. Jensen putter først, et langt ned ad bakke put som skal stoppe op et par meter før hullet for at undgå en meget lang retur. Jensen putter, den har fart på, alle holder vejret, det ligner en meget meget lang retur, men bolden drejer fint ind af mod hullet og... midt i hullet, jubel, skrig, næsten ren brookline, men PGA's spillere stopper lige inden french og går helt amok over at Jensen har sat et af de vildeste putts der er set længe på et så vigtigt tidspunkt i matchen. God par til Jensen og Stakemann må samle op og lykønske Jensen med en fuldstændig formidabel sejr, meget meget vigtigt, et point til PGA og reducering til stillingen 11½-11½. Det putt havde rigtig meget fart på og havde Jensen ikke læst linien rigtig, ville han have stået med en 2-3 meter retur i stedet for en dejlig par. Sådan er golf og Jensen var helt suveræn under det absolut største pres man kan være under til Ryder Cup'en, næstsidste match på 18. green, kun overgået af det sidste afgørende putt.

Ingemann 2 meter fra hullet i 3, læser linien med Stakemann, overvejer, læser igen, prøveputter, 2 tilsvarende putts har Ingemann netop trukket uden om hullet på hhv. 15. hul og 16. hul. Ingemann putter, i hullet for par. Med Ingemanns par er det nu en realitet, at MPGA som minimum har sikret sig 12 point og Lundgren kan kun ved at sænke sit putt sikre holdet en afgjort 12-12.

Lundgren, sidste mand i matchen, sidste mand på green, 2012 PGA tour vinder, med en brændvarm putter der på 16. og 17. hul bragte ham tilbage i matchen og som skal ekskeveres en sidste afgørende gang... men den 1½ meter føles for alle 12 PGA'ere som 2 meter. Den er lang, rimelig lang og sådan en som man ikke engang bliver rigtig sur over at brænde under andre omstændigheder.

Lundgren stater sin rutine med sine sædvanlige 6-7 prøveputts, står over den, venter, koldsved indfinder sig hos Captain, Claes holder sig for øjnene, helt ro, fuldstændig ro blandt 24 drenge en sen lørdag eftermiddag i september. I skumringen, med havgus i ryggen og månen fremme der giver lidt ekstra lys på green. I dette øjeblik er alles blikke rettet mod Monty. Hele holdets skæbne hviler i én mands styrke, styrken til at sætte et så vigtigt putt, på en prikket, men hurtig green, i tusmørke. Monty står stadig over den. Han kan ikke mærke sine ben, men ved at den skal slås hårdt midt i cuppen. Bryder sin vante rutine, ændrer ikke stance fra sit prøveputt, putter, ingen kan rigtig fra vinklen fra siden af green se om den er lige, men bolden forsvinder og en fuldstændig fantastisk lyd af en golfbold der rammer bunden af hullet udløser kæmpe jubel, omfavnelse og glæde hos 12 PGA spillere som godt nok har spillet uafgjort mod MPGA, men holder MPGA fra at vinde, fra at smage fornemmelsen af at løfte trofæet og som kan tage trofæet med hjem igen, det nye Ryder Cup trofæ med de store ører som kun det bedste hold får lov til at have i 12 måneder indtil Ryder Cup'en spilles igen.

Montys putt vil gå over i historien som et af de absolut vildeste putts i Ryder Cup'ens historie. Et er af putte for sejren, men at stå med 1½ meter der skal i for at holdet, PGA, ikke taber Ryder Cup'en til MPGA, det er et så stort pres, at der virkelig skal en sand mester til at eksekvere det Monty leverede. Monty dåsede 6 dage forinden en vildmand udefra for at sikre sig den samlede sejr på PGA Tour'en, hvorfor Montys afgørende putt til Ryder Cup meget fint symboliserer afslutningen på vores sæson med vinderen som eksekvator af det sidste og afgørende putt til Ryder Cup'en.

Resultatet af den 13 Ryder Cup, Ryder Cup 2012 blev 12 – 12, uafgjort, hvilket er første gang at det er sket. PGA beholder trofæet og PGA er værter næste år og har igen honnøren på 1. tee. På trofæet vil der blive indgraveret PGA / MPGA ud for 2012, og med resultatet 12 – 12.

MPGA's spillere tog det pænt selvom vi ved at det gør ondt at være så tæt, først i 2011 hvor PGA vendte 3-4 matcher til sidst og sikrede sejren med resultatet 13½ - 10½, og så i år, hvor det kom ned til det sidste putt på 18. green og en uafgjort. MPGA har ikke vundet trofæet de seneste 3 år, men de kommer tættere og tættere på.

Efter matchen blev alle 24 spillere til en øl i klubben og til en tale fra Captain vedrørende resultatet og eventen. Super afslutning på en fantastisk Ryder Cup på et fantastisk anlæg, som dog ikke helt leverede til vanlig standard på grund af prikkede greens.

Den samlede stilling i Ryder Cup'en er uændret efter det uafgjorte resultat 8-4 i PGA's favør.

Før, under og efter matchen tilkendegav alle, som altid, at Ryder Cup'en er og bliver det absolutte højdepunkt på sæsonen, en match som alle ser frem til, en match som er fuld af tradition, ære og spænding, hvilket er medvirkende til, at 24 drenge år efter år trækker en weekend ud af kalenderen for at konkurrere i den sjoveste disciplin man kan forestille sig – Ryder Cup.

Tak til holdet for en suveræn performance. Alle spillerne leverede endnu engang det ekstra der skal til for at gøre forskellen, herunder ikke mindst den PGA ånd der hvert år kulminerer til Ryder Cup'en hvor vi pludselig er holdkammerater i stedet for konkurrenter,

Tak til Barsebäck GCC for super værtskab, tak til MPGA for en god match, tak til Helmer for live updates på sitet, tak til medlemmerne for stor støtte hjemmefra, tak til Monty for at sætte det sidste putt midt i hullet og tak til PGA.

Trofæet står nu igen trygt i Captains stue, der hvor det har det bedst over vinteren og vi ser nu frem med stor forventning til den 14. Ryder Cup i 2013 hvor vi igen skal ud og forsvare vores trofæ og PGA's ære.

Captain