Fredagens fourball best balls blev som bekendt vundet i overlegen stil. Der var blevet sat nogle vigtige parrings i fourballs og MPGA kom aldrig rigtig til fadet i nogle af matcherne, bortset fra én match, hvor Flyttemanden desværre endnu engang spillede 8-10 slag bedre end handicap, hvilket gjorde livet svært for Dubin og Kus Kus. Men suverænt spil fra PGA holdet i alle matcher sikrede os en meget vigtig sejr på 5-1 i fourballs og en komfortabel føring inden foursomes og singles lørdag. Vores bedste resultat i fourballs var før denne RC 3½ -2½, så 5-1 føringen var og er et historisk resultat.

Efter en rigtig hyggelig middag med pre-drinks foran pejsen, lidt sporadisk bordtennis og ellers tidligt i kassen, var PGA holdet klar til at gøre arbejdet færdigt i lørdagens vigtige matcher.

Captain tillod at spillerne fik lov til at blande sig lidt i foursomes parrings, idet der var flere ønsker fra spillerne omkring hvem de gerne ville spille sammen med. Vi var jo foran og som Captain skal man lytte til sine spilleres ønsker. Det blev til nogle gode parrings i en disciplin som vi altid har haft svært ved.

Captain der stod over i foursomes og agerede ikke-spillende kaptajn i sin buggy kunne overvære PGAs foursomes komme godt fra start på 1. tee og her meget tidligt fra morgenstunden lignede det endnu en afklapsning . Desværre fik PGAs foursomes ikke helt fat i de scores som var nødvendige og MPGAs foursomes spillede sig varme. Som matcherne skred frem, stod det klart , at der var en risiko for, at MPGA kunne bringe balance i regnskabet, da vi var kommet meget langt ned i 4 matcher og kun hhv. 1up og 2up i de to matcher hvor PGA var oppe. Nede bagi var Freddie og Korne kommet 4up efter at 2K og Bach havde brudt deres alternate shot routine i forbindelse med en provisorisk bold fra tee. Det pågældende hul blev dog spillet færdigt mens der blev ventet på en endelig ruling. Efter at Captain havde drøftet rulingen med alle spillerne på anlægget og i øvrigt også med Ohl fra Aberdeen, var alle enige om, at det var tabt hul, og det betød (for en kort stund), at Freddie og Korne var 4up efter 7 huller. Så rullede der en melding ind fra Claes´ fader om at det ikke betød tabt hul, da den provisoriske bold aldrig kom i spil og Captain måtte køre ned til Freddie og Korne med den dårlige nyhed. Freddie og Korne havde i mellemtiden tabt 8. hul og var således nu kun 1up. Men med suverænt spil på 9. hul kom Freddie og Korne 2up og smed derefter aldrig føringen igen. I den forreste bold var Monty og Jensen 2up i næsten 7 huller i træk, men kunne ikke udbygge føringen og da de efter 13. hul kun var 1 oppe, begyndte Captain at blive en meget nervøs mand. Skulle MPGA virkelig gøre PGA kunsten efter og vinde foursomes 5-1?

Nej, Monty og Jensen viste klasse og vandt 14. hul, holdt fast og lukkede matchen på 16. hul – 3-2 – sådan!

Desværre kunne vi ikke komme tilbage i de fire øvrige matcher på trods af, at Slapper og Toft fik vendt 5down til kun 2down og vi måtte således acceptere, at MPGA havde vundet foursomes 4 -2 og dermed reduceret til stillingen 7-5 til PGA inden singles.

Vi skulle nu bruge 5 point i singles for at spille uafgjort og retaine trofæet, men RC skulle vindes og det krævede derfor at vi fik minimum 5½ point i singles - en disciplin som vi har vundet 10 ud af 11 gange. Captain lavede nogle meget vigtige parrings til singles og satte flere af sine stærke kort ud tidligt for at vise vejen, men gemte 4 meget vigtige spillere til de sidste 4 singles , i tilfælde af, at det hele skulle afgøres i de sidste matcher – og det blev lige præcis tilfældet.

I singles startede PGA som altid med lyn og torden og vi kom således enten op eller all square i de fleste matcher efter et par huller. Desværre fik en række af MPGAs spillere fat i spillet og mirakelslagene, som de er kendt for. I den første bold var Mike og Røss kommet fint foran i deres matcher. Mike spillede helt suverænt, men holdt sig kun 1up eller 2up mod Flyttemanden, på trods af, at Mike ikke lavede andet end pars og birdies og en enkelt bogey i ny og næ. Røss spillede også solidt, men efter at MPGAs kaptajn holede et 20 meter putt på hhv. 4. hul og 6. hul, og med en par på et 120 meter par 3 hul hvor MPGAs kaptajn havde slag, blev stillingen vendt fra 1up til 2down og det begyndte at se svært ud. Samtidig begyndte Flyttemanden at lave par på alle huller og Mikes føring blev hentet og forvandlet til først 1down og derefter 2down efter 10. hul. Toft der kørte rundt og gav holdet en meget vigtig støtte under singles kunne således overbringe den meget dårlige nyhed, at flere a f PGAs spillere var kommet alvorligt ned i deres matcher. Slapper var kommet 5down mod Jørgensen, Padde 4down mod Laursen og Dubin 4down mod Dybkjær. Endvidere var Raunstrup kommet 3down mod Lønberg og Maddie 2down mod HH. Vi var således alvorligt nede i 7 singles og kun en smule oppe i de 5 matcher hvor vi trods alt var foran. Der tegnede sig et grimt billede af, at sejren var i fare. I den første bold kæmpede Mike og Røss en forgæves kamp mod to velspillende MPGAere og måtte således indkassere nederlag på hhv. 14 hul og 15. hul. Slapper måtte se sig slået på 13. hul af Jørgensen og pludselig var stillingen 3-0 til MPGA med 9 matcher stadig i gang. What a turn of events, og absolut ikke den udvikling som Captain havde håbet på. Korne var den første PGAer der lukkede sin match med en komfortabel sejr på 3-2 over Stakkemann. I samme bold havde Dubin startet et rage som sjældent er set lige og havde fået kæmpet sig tilbage fra 4down til kun at være 1down. Jensen og Claes holdt fast i føringen i den sidste bold – begge 2up, mens Kus Kus, der havde været foran hele tiden pludselig var kommet 1down. I næstsidste bold havde Monty ligeledes startet et rage og havde fået vendt 4down til 2down. Freddies match mod Albek lå og bølgede frem og tilbage. Freddie der havde været foran de første 9 huller var ligesom Kus pludselig kommet 1down. Freddie fik dog vendt 1down til igen at være 1up - vigtigt!

Captain var nu klar over, at Dubins match mod Dybkjær kunne blive meget udslagsgivende, med mindre Freddie kunne få lukket Albek ned og Monty kunne indhente 2down efter 16. hul – dormie.

Captain og Mike fulgte nu Dubins bold. Dubin var 1down op ad 17. og havde slået i fairway bunker fra tee. Men med det vildeste slag fra bunker stokkede Dubin sit indspil ind til en 2-meter og lagde et stort pres på Dybkjær der kom på i 3 slag og havde efterladt sig selv et langt putt. Første putt fra Dybkjær blev lige en meter for kort. Dubin lige venstre om hullet, men sikker par. Dybkjær havde slag på 17. hul, men brændte sit andet putt og Dubin var nu all square før 18. hul. På 18. tee kunne man mærke at Dubin var ovenpå da han sendte en snorlige 3 wood ned midt igennem anlægget. Dybkjær var presset fuldstændig i bund og kunne således se sit drive sejle ud i højre – dybt ind i skoven – en skov som Dybkjær aldrig rigtig kom ud af og efter at Dubin sendte sit approach ind til en 1½ meter, måtte Dybkjær detroniseret gå op og give hånd til Dubin. Dubin havde gjort det umulige – var kommet tilbage fra 4down til en sejr 1-0 på 18. hul. Det var lige præcis det holdet havde brug for og meldingen om Dubins sejr gav genlyd ned igennem matcherne – grundet den stabile kommunikation PGA førte på anlægget og live updates på sitet, der gjorde det muligt at have det fulde overblik over RC hele tiden. Samtidig med at Dubin knuste Dybkjær på 18. hul kunne Kus Kus, der med storspil havde fået vendt sin match, lukke og slukke med en suveræn sejr på 3-2 over 2K. Sådan Kus!

Tilbage til 17. hul, hvor Raunstrup desværre måtte meddele, at matchen var tabt og hvor Maddie samtidig måtte indkassere et ubehageligt nederlag til HH.

Stillingen i singles var nu 5-3 til MPGA og vi manglede således stadig 2½ point for at vinde i de matcher der stadig var i live. I samme øjeblik som Maddie måtte se sig slået sænkede Jensen sit vindende putt på 16. hul og sejr 3-2 over Bach. I mellemtiden var Monty og Freddie kommet op ad 17. hul. Freddie´s match var A/S, men Freddie havde slået den for langt og lå i et umuligt leje bag green i hasarden. Heldigvis fik Freddie lidt hjælp af Albek der slog sit approach langt ud i højre, næsten i søen. Padde kom på green i 2 og Laursen der måtte droppe ved søen til venstre for green kom på i 4. Stor debat omkring Freddies leje betød, at Claes fik lov at spille ind til green på 17. hul og kunne med et holet putt på 1½ meter lukke sin match 3-2 over Joe Knudsen. Vigtigt point der bragte stillingen i singles på 5-5 og PGA var på dette tidspunkt sikre på at retaine trofæet. Men PGA stiller sig ikke tilfreds med et uafgjort resultat og der blev lagt blod sved og tårer ind i de to sidste matcher der var i live – Monty og Freddies match.

Albek fik i første omgang ikke sit approach fra søkanten på pladen, men kom på (i french) i 4. Freddie var nød til at droppe ud af hasarden, men fik spillet den pænt ind på pladen i 4. Monty der havde et langt putt for Birdie fik puttet kort og selvom det kun blev til Bogey da det efterfølgende putt blev brændt kunne Laursen ikke matche Monty på trods af slag på hullet og Monty var nu kun 1down før 18. hul. Freddie og Albek fik begge hevet en 6er ud af 17. hul og matchen var all square før 18. Stillingen var stadig 5-5 i singles og 12-10 til PGA i totalen. Vi manglede stadig et ½ point for at vinde og man kunne mærke intensiteten og nerverne hos alle 25 spillere.

I skumringen på 18. hul fik Monty og Freddie begge trykket en fin 3 wood af sted fra tee. Albeks nerver kom til kort og Albek sendte sit drive højre – dybt ind i skoven, mens Laursen sendte et snorlige drive af sted. Monty med approach først – dejligt slag – lige 10 cm. kort af green. Freddies approach med et 8 jern blev for langt – i kassen bag green – for meget adrenalin. Albek fik flækket sit 2 slag ud af skoven, men ramte et træ og Albek var stadig 70 meter kort af green. Albeks tredje slag – flæk – for langt - i bunker bag green . Laursen fik sendt et fint approach på green men efterlod sig selv et langt putt. Albek fra bunker – super slag – op til en 2½ meter. Freddie fra bunker, helt suverænt slag – op til en 1½ meter. Eufori og spænding.

Monty med sin putter fra kanten af green – langt putt – men suverænt putt op til et givet par. Laursen ligeledes med et fint putt der efterlod ham med en 80 cm. for par og for sejr i matchen mod Monty.

Status i Freddie/Albek matchen: Albek er på i 4, Freddie er på i 3. Albek først. Holer sit 2½ meter putt for en bogey.

Freddie har nu 2 putts for at lukke Ryder Cup´en. To putts er nok til et halvt point . Captain får et flash back til Bomhoff mis dengang han også havde 2 putts for sejren i Ryder Cup. Captain er inde med dessinger til Freddie om at 2 putts er nok, at returen er meget vigtig og ikke noget med at gå hårdt efter den. Freddie melder ud – den skal bare op til hullet. Alle holder vejret... Freddie liner op, står over den længe, og sænker det smukkeste putt der er blevet slået i PGA i denne sæson – par – sejr over Albek 1-0 og SEJR i Ryder Cup´en! Ren Brookline på green hvor PGA spillerne omfavner Freddie og hinanden. Sejren er en realitet – PGA har 13 point. Laursen stod tilbage med sit 80 cm. putt for at vinde matchen over Monty og efter alt tumulten får Laursen langt om længe lov til at putte ud – lige venstre om hullet – misset putt – Monty har gjort det umulige, kommet tilbage i matchen og sikrer holdet et halvt point til den samlede sejr 13½ - 10½.

Sejren var en kendsgerning, Captain kunne give en detroniseret MPGA kaptajn hånden som tak for en af de mest spændende og mest fantastiske Ryder Cups i historien. MPGA fik ½ point mere end sidste år, men da det virkeligt galdt, viste PGAs spillere, at de har nerver af stål og at de er i stand til at levere præcis de slag der skal til for at knække MPGAs spillere i den afgørende fase.

PGA har gjort Örkelljunga til sit territorium, da sejren er den tredje til PGA i fem forsøg på dette anlæg, der med al sandsynlighed vil danne rammerne om den 13. Ryder Cup.

PGA vinder Ryder Cup´en for andet år i træk og vi fører nu samlet 8-4 over MPGA.

PGA vinder fourballs 5-1, et historisk resultat og PGA vinder singles 6½-5½, en disciplin som vi kun har tabt én gang (2009) i tolv forsøg.

Trofæet blev behørigt hentet frem til fællesbilleder og kunne nydes sammen med en kold øl af holdet i klubhuset efter matchen. Trofæet tager dermed yderligere 12 måneder i Captains lune stue og vil til næste RC kun forlade Captains stue for at blive fremvist i forbindelse med endnu en golflektion til MPGA. Vi har honnøren næste år, vi har æren og vi har værtskabet for den 13. Ryder Cup – Ryder Cup 2013, som man nu kun kan drømme om, at man kvalificerer sig til. For det er i sandhed en af de største sportslige oplevelser på året - at være en del af PGAs Ryder Cup hold.

Jeg er stolt af mine spillere og jeg er stolt af PGA!

En meget glad,

Captain