Trofæet er fastholdt efter den 26. Ryder Cup

Vi mødtes alle 12 mand kl 06.20 på Kokkedal slot, hvor det var arrangeret, at vi til den nette sum af 225 kroner fik lidt kaffe og morgenbrød. Selvom det var lidt i den dyre ende, var det en fantastisk mulighed for at samle holdet og få retningen sat for dagens 4 ball best ball og foursomes. Captain havde brugt lang tid på at gennemtænke sammensætningen, og dagens udbytte var heller ikke til at tage fejl af. Erfarne rotter som Ohl/Jensen, Bernhoft/Sachs, Raunstrup/Jonsen og kaptajnen selv sammen med vicekaptajnen sørgede for, at vi inden foursomes var foran med 1 og dette trods at alle stort set spillede i silende regn alle 18 huller.

I klubhuset fik alle tanket op og tørret deres tøj. Der var lidt uenighed om, vi skulle igangsætte foursomes eller vente til lidt senere, da vi så var sikre på tørvejr hele runden. Men i fællesskab var vi enige om at komme afsted, så vi kunne komme tidligt i klubhuset til eftermiddagens hygge. Vejret artede sig for vildt, og den nu nyvandede bane, som var ekstra tromlet til dagens match, fremstod fuldstændig eksemplarisk. For dem, der ikke har besøgt Kokkedal for nyligt, må man bare sige, at i takt med at den nye greenkeeper har fået fat og bevoksningen har indkranset banen af en grøn mur, er Kokkedal efterhånden – med slottet i midten – en af de absolut bedste lokationer til afvikling af et Ryder Cup-format. Nogle vil mene bedre end Barsebäck, som vi ellers har yndet at spille i mange år.

Foursomes, som historisk er et svært spil at finde rytmen i, har historisk været MPGA’ernes yndlingsformat. Det var igen tilfældet, og det var kun Tuck/Ginsborg og Sachs/Bernhoft, der sikrede lidt point, så dagens samlede udbytte endte med, at MPGA var foran med 1.

Grundet det balancerede resultat var stemningen let, og med overnatningen indenfor 50 meter var der ingen, der havde travlt. Da Thomas, den kære ejer af restauranten, gav os fuld fleksibilitet ift. spisning, blev der hygget igennem inden middagen. Middagen blev indtaget under varmelamperne med en 3-retters, som var lavet med rigtig meget passion. Hele stedet – fra restaurant til pro-shop til slottet – ville os det godt, og det kunne man mærke.

Vi fik igangsat en ny tradition, en årlig rafle-match, som på mange måder forlængede dysterne fra banen og tog konkurrencen til et nyt niveau. Det blev sågar diskuteret, om formatet kan blive en så integreret del af RC-formatet, at det i fremtiden potentielt kan afgøre en uafgjort RC. Baseret på lyset i øjnene på Balle, SJ, Raunstrup var det tydeligt, at konkurrencen holder 100%, og alene på den baggrund vil der allerede fra næste år blive indført en pokal til formålet. I hvilken grad den så kan få en afgørende vægt, må de to kaptajner blive enige om.

Aftenen var absurd hyggelig. Dem, der røg ud af rafleturneringen, så VM-kval, og højdepunktet var, da Simone skulle indvies i PGA’s festsang, som med tiden er blevet så upassende, at den faktisk er smuk. Simone tog det pænt, om end han ikke kunne få sig selv til rigtig at synge med på omkvædet… Aftenen blev rundet af en musikquiz, som Bernhoft og Ohl tabte til SJ og Tuck, hvor nederlaget forpligtede dem til at lave et historisk indslag til næste års RC. Fedt, at Ohl og Bernie begge melder sig ind i den kamp trods nederlagets svie. De sidste PGA’ere var i seng, så alle fik minimum 7 timers søvn, så de veludhvilet kunne stå op til en skøn morgenmad i de historiske omgivelser i kælderen på Kokkedal slot. Eneste aber dabei var flaskedrengene, der valgte at tømme flasker klokken 02:00 lige foran Maddie og Simons værelse, hvilket Maddie på sin helt egen direkte facon fik fortalt personalet, så vi med sikkerhed kan sige: Det sker ikke igen til næste år.

På range havde MG lidt iriteret været klar i over 3 timer, da han generelt har svært ved at sove, men han havde en god pointe om, at vi til næste år uden problemer kan fremrykke singlerne fra 10:00 til 09:00.
Sharp 10:00 slog første single ud til blå himmel og noget nær optimale betingelser. Vi skulle ud og slås, for der skulle hentes minimum ét ekstra point. Som så ofte før startede dagen i rødt, men stille og roligt fik et velspillende PGA-hold sat tingene rigtigt sammen. MG som den første havde svært ved at holde sammen på det mod en modstander, der holdt sig lavt i samtlige banens 18 huller, men fik alligevel udlignet på 17. og hevet sejren hjem på 18. Det samme gjorde sig gældende for rookie Simone, der fornemt slog kaptajnen. Stille og roligt blev det hele mere blåt igen, og med Bernhoft, Tuck og Raunstrup som vindende spillere kom det helt afgørende tidspunkt, da Søren J drænede en 2,5 meter på 18. hul for at dele matchen, og Jonsen ligeledes sikrede sejren på 18. hul. Kæmpe flot! Vi delte de 24 point og fastholdt som det vindende hold pokalen, som selvfølgelig er bedre end at tabe, men det er alligevel lidt ærgerligt, at der ikke blev fundet en vinder (tilbage til forslaget om en fordel til vinderen af rafleturneringen).

Vi fastholder retten til at planlægge næste år, og med et venue, som har vist sig fra sin allerbedste side, sidder vi med rigtig gode kort for at optimere stedet. Så selvom det har været på tale med en tur til Great Northern, er det tanken, at vi giver Kokkedal chancen igen til næste år. Dvs. samme sted, samme tidspunkt, som i 2026 hedder den 4. og 5. september. Så PGA’ere: Skriv jer datoen bag øret, så vi igen kan stille med absolut stærkest hold. Det har været intet mindre end en fornøjelse, og formatet lever efter 26 år i allerbedste velgående.

Kæmpe respekt til alle mand!