Toft vinder TPC 2025

Ingen af de 2 herre vidste denne morgen, af denne dag, af alle, ville være den, der satte det dybeste aftryk i deres eftermæle.  Slaget ved Waterloo, der ændrede Europa og blev "den lille korporal's" endelige. 

210 år senere mødtes 19 medlemmer af DK's ubetinget bedste golfforening på DK's måske bedste parkanlæg (medlemmer kalder det for Nordens Augusta, men med de greens er det lidt en stretch). Hvem af de 4 contendere i førerbolden der passede bedst i rollerne som hhv Napoleon og the Duke of Wellington vil vi lade være usagt. Men vi kan konstatere at pre-melding har gået på, at Toft har ligget i fosterstilling 1 uge, Stakkels Fie Aspöck (nu Jonsen) har måtte skifte sengetøj dagligt som resultat af voldsomme svedeture fra Glaskrop-Jonsen og en af Søren og Signes au-pairs (Nej Ohl, de er på kulturel udveksling, for at lære danske kultur) har måtte rengøre tønden i kælderen med så høj frekvens at hun nu har fået tennisalbue, pga at Sørens utømmeligt dårlige mave. Hvorimod Ohl primært har opholdt sig på Bonniers svenske domicil, omgivet at  snygga lyshårede tjejer, sippende til kølig mousserende vin mens han blev fodret med vindruer af førnævnte kvindelige bekendtskaber (mediebranchen er fortsat lort). 

Intensiteten på range var høj. Høflige nikken med hovederne, blandet med nervøse smil, men under overfladen var alle knive slebet, klar til at stikke ind ved først mulige åbning. "Det ser godt ud Toft", blev hørt til et flækket chip, 30 meter over chipping green og faretruende tæt på Simons racing green farvede storebælts-færge-klon af en Range Rover. Estate er vist et passende ord for en slæde der rummer flere kvadratmeter end det største kollegieværelse på Egmont Kollegiet og mere læder end jagtstuen på Højkol (Tidligere medlem T. Juul-Larsens ydmyge sommerbolig). 

Ohl var afslappet. Meget afslappet. Enten et varsel om uhyre selvtillid, eller et billede på en sten der tror den kan flyde, lige inden den rammer vandet og synker mod bunden. 

Tilbage til golfen. Kl 11.50 sharp stod alle 19 mand klar på 1 tee, til årets sidste, største og vigtigste turnering. Lidt venstre, en hel del højre, ganske få lige ud og et enkelt missil fra Claes Langfeldt der på mirakuløs vis evnede at stoppe tilbagesvinget før køllehovedet ramte venstre sko og således mindede os om at han faktisk engang var en ret habil golfspiller med kaldenavnet Olazabal (minus homoseksuelle rygter, red.) 

Bomhof og Maddie afviklede finalen i WMP samtidigt og det skulle vise sig at være et triumftog af de helt store for puddelhunden, der i dagens anledning havde pakket krøllerne ind i en utrolig grøn hue, købt på The European. Legendarisk tur i øvrigt. 6/4 sejr over forenings soundbox, Mads Røstbjærg, er vel en historisk røvfuld der under normale omstændigheder ville have resulteret i en mere lavmælt attitude fra den tabende part. Dette forventer vi dog ikke fra Mads "jeg vinder det lort" Røstbjærg.  

I førerbolden stod det meget hurtigt klart at Ohl og Sachs havde fået det forkerte ben ud af sengen. Ohl med en bold i suppen på 2 hul og Sachs med en ishamrende kold putter. Modsat sejlede de 2 tidligere ansatte i Heino Cykler (nu mode-general og reklame-mogul) mod horisonten i sikker stil. Resultatet efter forni var et Toft og Jonsen skiftevis førte, skarpt forfulgt af sidste års vinder, tidligere metervare-boss M. Ginsborg. 

Alt var fryd og gammen, men golf er et tricky mind-game og i skyggen af førebolden, listede Simon Christensen sig frem. Ikke som en højtråbende cirkus domptør, men som en Ninja med rygsækken fuld af kastestjerner. De 2 førende spillere var ustyrlgt stabile, begge med sandsaves, Toft på i 2 på 11. hul og generelt meget få fejl. Ohl er på dette tidspunkt 6 slag efter, men man kender Tourens svar på en Ritter Sport (kvadratisk, praktisk, god) og mest vindende spiller nogensinde meget dårligt hvis man afskriver ham før sidste putt er sunket. Og ganske som ventet begyndte fejlene at krybe ind på Cykel-duoen. 

På 14 hul udspiller sig et drama, der under normale omstændigheder ville have sendt Toft hjem eller Ulrik på sygehuset. Toft slår et lidt sløset tee shot med sit 7 jern, kun 190 meter ude, uden fri passage til green, for træerne i højre side. "Ohl, jeg slår bare en fade rundt om træerne" (iøvrigt en klassisk del af slag repertoiret for en hcp 19 spiller). Men faden bliver til et grimmer snit der rammer en gren og forsvinder, som dug for solen. Væk. Frustrationen vokser og da Toft i et øjebliks håb om noget specielt bevæger sig 100 meter frem for at finde bolden, tæt ved den krydsende å, rammer han den forkerte knap til den fjernstyrede handicap vogn hans bag triller rundt på. Og så går det stærkt. Som den store raket fra hans navnebror Marc's telt ved Rotunden i december, flyver vognen fremad og forsvinder ned i åen. Ulle råber "PAS PÅ MAAAADS", men væk er vogn og bag. 

På dette tidspunkt er Mads ved at koge over. Vognen løftes, mudder dryppende op, en ny bold droppes (hvorefter han faktisk slår en fade på green). Men balladen er ikke overstået.  Langt fra. Tofts 1. putt efterlader en  40 cm tap-in. Under normale omstændigheder er det guf for Tofts nyindkøbte LAB putter, men TPC er ikke normale omstændigheder og og presset for at vinde OoM er stort. Da Mads yipper det korte putt forbi hullet råber Ulle "Åhh nej Mads" og hvis førnævnte golfvogn var en nytårsraket, detonerer Mads herefter, som det helt store altødelæggende missil over Kievs himmel. "HOLD DIN FUCKING KÆFT JONSEN". Så var der stille. Helt stille. Og det eneste der afslørede at både Sachs og Ohl havde lavet par og dermed sneg sig ind på duen, var Gamebooks leaderboard.

Selvom Mads efterfølgende fik frem-stammet "undskyld", havde det helt åbenlyst prikket til Jonsens mave, som nu igen var meget tynd og nervøs. På 15 hul, DK's måske smukkeste 3 hul udfoldede sig endnu et teaterstykke, nu med omvendt fortegn. Sachs slår den ind til en vigtig closest (som giver ham en midlertidigt 1. plads på OoM) og så er det Jonsens tur. Og det bliver grimt. Fuld wedge, 25 meter frem og 8-9 cm fra vandet. Chip over i højre bunker, heldigt flæk ind i kanten, op i 4 og 2 putt. En 6'er på kortet. Således inviterede duoen pludseligt Sachs, Ohl og Simon ind i varmen, og leaderboardet var igen tæt. Utroligt tæt. 

Om det var den efterfølgende krammer det fik nerverne til at falde, vides ikke, men det stabile spil blev igen fundet frem, de 3 glubske hunde kom ikke nærmere og det hele skulle afgøres på 18 hul foran de ventende PGA'ere. 

Sachs og Ohl er statister på dette tidspunkt, hvor alt synes at drejes sig om Toft/ Jonsen. Begge ligger fint i fairway efter 2 slaget, Toft slår på til en 8 meter. Jonsen ryster som et lille birketræ under stormen Bodil og sender en sløset wedge i kassen til højre. "Skal det hele afgøres med en så elementær fejl", høres på tilskuerpladserne. Godkendt bunkerslag op til en 5 meter, mens Tøfting har efterladt sig selv en ubehagelig fætter på 1 meter. Ikke just Tofts favorit længde, LAB putter til trods. 

Ulrik bryder ud i en ekstatisk jubelscene da hans putt dropper og sætter et gevaldigt press på Toft. 

LAB putteren er designet udfra "Zero Torgue" som betyder at putteren i teorien svinger mere roligt. Måske de skulle have ekstrem-testet den på Mads, for aldrig har en putter rystet så meget som da han satte gang i svingbevægelsen.  Og det var ikke kun 2 dimensionelt urytmisk i tilbagesvinget, fra højre mod venstre. Men 3 dimensionelt, hvor putter-hovedet også bevægede sig op og ned på vej tilbage.  Måske en form for verdensrekord. 

Hvordan Mads ramte bolden står nok til dels fortsat som et kuriosum for ham selv, men i kom den, det vigtigste putt i hans golf karriere og beviset på at træning fungerer. Stående ovationer og masser af krammer og high fives. 

Sikke en dag. Jonsen og Toft slutter ens, 1 under hcp. og Ohl skulle i gang med lommeregneren for at finde en vinder af både TPC og sidenhen konsekvenserne for det samlede felt, på OoM. 

Toft vandt, med 1 slag bedre netto bagni, foran Ulrik. Herefter: Simon, Bom, Ohl, MG og Sachs. Historisk tæt med kun 3 slag ml de første 6 spillere. 

Tillykke til Mads, med en flot TPC sejr. Resten af resultaterne offentliggøres i Recap 2025

Det eneste negative man kan fremstamme efter sådan en dag,er at der er 6 mdr, til vi igen teeer den op. 

Men i sorgen ligger også en del af glæden.

Og vi glæder os til at se jer

KH Formandskabet