Monty vinder The PGA Tour 2013

Sep 13, 2013

Navnet Monty var igen i år på alles læber. Kampagnen i 2013 var enkel; Monty jagtede et titelforsvar, som skulle lykkes for første gang i karrieren.

Tre gange tidligere har Monty vundet Order of Merit, og dermed PGA touren, men de to første gange (red. 2005 og 2010) vandt Dubin året efter. I år var eneste konkurrent der kunne true Montys titelforsvar, ikke overraskende, Ohl.

Monty havde et fint forspring på Order of Merit før TPC og kun et topresultat fra Ohl og et middelmådigt resultat fra Monty kunne bringe 2013 kampagnen i fare.

Monty som i løbet af sæsonen har vundet 2 turneringer, Copenhagen Open og PGA Classic på Falsterbo, og været i finalen i World Match Play, leverede som ventet endnu et godt resultat til TPC. Med 77 netto sikrede han sig således fjerdepladen til TPC, mens Ohl med 79 netto var at finde på ottendepladsen. Monty genvandt således i overlegen og suveræn stil (uden putter på de sidste 2 huller) PGA touren og forsvarede for første gang sin titel.

Monty har nu vundet touren 4 gange, hvilket er en tangering af Dubins 4 sejre og jagter nu Ohl som fører denne statistik med fem sejre. Monty er dog den mest vindende spiller på touren efter 2013 sæsonen med 23 toursejre i karrieren. Monty genvandt også World Rankings, som han i 2012 vandt med overlegne 3,0 i average i otte turneringer. I år vandt han World Rankings med 4,16 i average i 8 turneringer.

Monty bliver dog seedet 2 i World Match Play 2014, da Claes som vinder af 2013 udgaven bliver seedet 1 i 2014.

Stort tillykke til Monty med The PGA Tour Trophy som blev behørigt overrakt af tidligere vinder Christian Dubin. Med trofæet fulgte naturligvis champagne til alle medlemmerne, stående klapsalver og en fremragende vindertale fra en sand mester.

Monty kan i 2014 jagte endnu en rekord, nemlig at vinde touren 3 år i træk, en bedrift som kun er opnået af Ohl i årene 2002-2004.

The Board