Jonsen vinder Nordsjælland Open 2025

30 tilmeldte, inkl en hulens masse gæster, 8 starttider og en Gamebook opsætning der kunne få selv den mest garvede kaospilot til at blive stresset. Det blev til ikke mindre end 4 afbud på dagen hvoraf 2 var gæster (KusKus "strandet" Amsterdam, Korne med en hævet pegefinger). Suppleanten havde generelt en lidt stresset opstart på turneringen, men da først boldene var sendt ud, indfandt roen sig. 

Gæsterne talte prominente navne som Per E, Peter Elbek, Joachim Lautrup, J. Bernhoft, 2 personer Toft havde mødt på p-pladsen, den hjemvendte søn, PGA legenden A.Freddie, samt andre. Og en glædesmumlen løb igennem range, da det gik op for alle at Chrille G for første gang i 3 år, stillede til start. Smukt!

En der til gengæld havde en knap så glædelig golf mæssig dag (på trods af sublimt Raunstrup/ Freddie selskab) var lokal-medlem, P. Dessau. Der var, om man så må sige, ikke rigtigt smurt for. Tilgengæld vandt han longest på 18. med sin 3 graders long-driving kost med et skaft så stift at det får foreningens unge løve (T. Bomhoff)'s rejsning til at virke som en overkogt spaghetti fra Aldi. 

Der blev flere steder leveret stabilt fin golf, og længe var det et utroligt tæt felt med 3 slag ml de 12 forreste, inkl flere af gæsterne. Ny-medlem Søren Sachs (tourens absolut mest "kompakte" tilbagesving) blev mentalt testet med 2*Bernhoft og den lille mand fra Vedbæk, en trio der historisk har godt fat i Rungsteds fine anlæg. Selvom han ikke kunne skjule nerverne bag hans nyindkøbte japanske hovedbeklædning ("det er fashion, Ohl din bonderøv") samt hans ultra syntetiske Norse-rør med ekspansions-mulighed (aka elastik i taljen og plads til tykke lår), blev ængsteligheden holdt flot i skak af en relativt kontrolleret golfrunde, uden de store fejl. Søren er ved at udvikle sig til en ganske habil golfspiller og lægger sig allerede  bekymrende nær toppen af Order of Merit. 

Rygtet på banen var, at glas-kroppen fra Småland var i storform, skød birdier og flyttede drives uden den berygtede slice. U. Jonsen lignede en mand på en mission. Hvilket jo er set før, uden endnu at have givet det store afkast (ligesom markedet, der crasher om lidt og har gjort det i 14 år). Hans gode ven og tidligere med-cykel-mekanikker,  Mads Toft-Nielsen havde til dagens turnering skiftet maskot. Wuuggaaa var blevet hjemme og i stedet var fætter Prut hevet frem. Prut er en flot fyr og havde i dagens anledning valgt at lade kjolen blive  derhjemme. 

Sent på runden bestod toppen af leaderboardet således af Jonsen, Toft og Sachs, vistnok det man indtil for nyligt ville kalde en ikke-ventet oplevelse. Men tiderne skifter og WHS har gjort toppen af turneringerne tættere, styrket konkurrenceelementet og generelt givet turneringerne mere nerve. Det er fedt. 

Spændingen var intakt op af 18 hvor en grimmer dobbelt bogey lige akkurat sendte Toft ud af top 3. Ohl sneg sig ind på skamlen med en fugl på 18., Sachs cementerede hans plads på OoM med en 2. plads og U. Jonsen overraskende alle med en flot runde,under hcp. og hans blot 2 sejr på touren, siden 1999. Gås og  Simon tog sig af de 2 closest, Dessau longest og alle inhalerede en post-runde-burger på terrassen, mens solen gik ned. Hvor M. Røssberg iøvrigt deltog som surprise element.

Tak for endnu en genial eftermiddag, vi ses 1/6 på Ljunghusen