Blue Flower
Blue Flower
Blue Flower

Dessau vinder åbningsmatchen 2024

Apr 20, 2024

Dessau fik vendt det sædvanlige resultat fuldstændig på hovedet og sejrede i suværen stil på det Royale anlæg i Dyrehaven

På en råkold, men solrig forårsdag i Dyrehaven, blev PGATOUR99-året 2024 skudt i gang med et BRAG. Hele 16 medlemmer stillede til start i Åbningsmatchen. Og sikke en start på 2024 vi fik. Masser af intensitet, masser af drama og masser af (rimelig) go' golf.

Det Royale anlæg i Dyrehaven betegnes ofte her i det tidlige forår som forsvarsløs. Roughen er endnu ikke kommet op og greens er bløde efter vinterens meget nedbør. Historien viser entydigt, at PGA-turneringer afviklet på Københavns Royale anlæg i det tidlige forår bliver vundet rigtigt, rigtigt lavt – vinderscores i 67 eller 68 netto er mere reglen end undtagelsen. Alle vidste derfor at der skulle skydes lavt, hvis drømmen om sejr i Åbningsmatchen 2024 skulle blive til virkelighed.

Helt ekstraordinært havde Formandskabet givet 4 festramte PGA-spillere lov til at slå ud om morgenen – før resten af PGA-feltet. Toft/Gåsen var ude kl. 07.50. Dessau/Johnson var ude i bolden efter kl. 08.00. Toft/Gåsen blev kortvarigt observeret i klubhuset kl. ca. 9.45 (Gåsen kunne ikke snakke så forpustet var han), mens Dessau/Johnson brugte næsten 3 gange så lang tid – Dessau og Johnson var i klubhuset ca. kl. 11.55 – en 2-bold på næsten 4 timer. Imponerende langsomt!

Af de 4 ”early starters” var Dessau højst overraskende klart den bedst performende. Dessau var i klubhuset i netto 71. Med udgangspunkt i Dessaus højst overraskende føring, var de 12 medlemmer med start kl. 12.00 temmelig kække ved sign-in på 1. tee. Bemærkninger som "Hvis Dessau kan skyde en 71'er, så går jeg efter en 59'er" og "Jeg gætter på at Dessau bli’r 13'er i dag" fløj rundt.

At det for de 12 "late starters" skulle blive en lang og udfordrende dag på kontoret kom derfor som en kæmpe overraskelse. Roughen var godt nok helt som forventet ikke-eksisterende. Til gengæld var greens både hårde og hurtige som marmorplader – simpelthen bare OUTSTANDING. Mange af os blev faktisk ført tilbage til en legendarisk dag på et andet royalt anlæg – Royal County Down i Nordirland.

På det Royale anlæg i Dyrehaven blev der chippet og puttet ekstra mange gange og det endte derfor med, at ingen af de 12 "late starters" var i nærheden af at indhente Dessaus 71'er, og Dessau fik vendt det sædvanlige resultat fuldstændig på hovedet og sejrede i suveræn stil på det Royale anlæg i Dyrehaven. Dessau tog dermed sin anden tour-sejr foran et næsten fuldtalligt PGA-felt. Stort tillykke til Dessau som for første gang i PGA's historie topper både OoM og WR.

The Board