Bernhoft vinder Scandinavian Masters 2019

Jun 15, 2019

Sidste års vinder af tour'en skulle kun bruge 2 forsøg på at vinde sin første turnering i 2019 sæsonen.

Bernhoft satte alle forhåndsfavoritterne, herunder Sigfried und Roy, på plads, og sikrede sig i suveræn stil sejren i Scandinavian Masters.
Det var tredje gang i karrieren, at Bernhoft kunne iføre sig den grønne jakke (red. vandt den i 2009 og 2012), der behørigt blev overrakt af den forsvarende mester, Raunstrup.
Stort tillykke til Bernhoft, der avancerer til sjettepladsen på Order of Merit.

Røstbjærg, der efter en middelmådig runde på Södra var henvist til første bold i anden runde, leverede en suveræn runde i 76 netto på Norra, og spillede sig dermed helt frem i feltet, til en samlet flot andenplads.

Samtidig kunne den førende spiller på Order of Merit, Freddie, ikke holde sammen på sit spil på de sidste 9 huller, og måtte dermed se sig henvist til niendepladsen. Det betyder at Røstbjærg overtager førstepladsen på både Order of Merit, dog med en meget lille føring ned til Freddie.

Ohl, der kæmper for at indhente de førende og være med i kampen om den samlede sejr i år, fik sikret sig den sidste plads på podiet og han ligger nu T4 med Ginsborg på Order of Merit, 750 kr. efter den førende.

De øvrige i pengene var Raunstrup, Damsbo, Dessau, Ginsborg, Langfeldt og Freddie, i den rækkefølge.

Tak for en helt fantastisk dag i Halmstad, på nogle enestående anlæg. Vi glæder os allerede til Scandinavian Masters 2020.

The Board