Bernhoft vinder Scandinavian Masters 2012
Jun 1, 2012
Errare humanum est, ignoscere divinum; at fejle er menneskeligt, at tilgive er guddommeligt (dog med en lærende konsekvens :).
Vi starter således, fordi vi gerne vil fremhæve en af vores medlemmer - og fordi eksemplet forhåbentligt kan virke præventivt, på folks samvittighed - både på og udenfor banen.
Mads Toft Nielsen, der måske ikke historisk set har udvist en sindsoprivende konduite på golfbanen, har i nærværende demonstreret, at han ikke alene evner at tilrette sin golfadfærd ved at følge R&R disciplineret, men også – by the pure love of the game fundamentals – forstår at opføre sig som en gentleman og udvise lydighed overfor spillets regler.
Mads kan ikke sove natten til søndag. Det pusler ham; "var det en 5 eller en 6 på det par fire hul? Jeg skrev 5, men 6 er nok det rigtige." Røss modtager en tekst kl. 08:00: "RING! Jeg er i tvivl om min score, og jeg føler mig overbevist om at jeg har tilført en forkert score på mit scorekort – I må sanktionere accordingly." Den bliver vendt i Bestyrelsen og det bliver vedtaget, som foreskrevet i R&R, at forkert udfyldt scorekort, indleveret med underskrift til matchkomite, medfører diskvalifikation og ingen appearence money. Mads tager opkaldet som en mand og sanktionen med rank ryg. Det er sgu dejligt at se – et eksempel vi alle kan lære af.
Uden at fornærme nogen, kan man vel med rette sige, at dette er et eksempel på den trodsige student, der med hårdt arbejde og den rette empati for PGA, får det røde æble af lærerinden... selvom det måske smagte lidt surt...
På en råkold juni-morgen mødtes 14 glade PGAere på første tee på Tylösand Södra Banan, efter en altid fornøjelig overnatning (for næsten hele feltet) på Grand Hotel. Og ja, der blev sgu drukket lidt bajer og fortalt de sædvanlige røverhistorier. How we love PGA!
Der var blevet varslet godt vejr, men det udeblev i allerhøjeste grad, hvorfor de første 18 bød på torden, regn, hagl (ja, i læser rigtigt) og en lille smule sol. Derfor var det absolut imponerende at vores førende mand, Bernie, kom ind i en netto 74 med kun 2 slag på banen. Feltet var i det hele taget tight og der kunne ske alt, inden de sidste 18 på Norra. Førerbolden var som altid præget af nerver, og med tanke på at der var en ren tv-bold (Dubin, Ohl, Mike & Maddie) lige foran, gjorde at der var alle muligheder for en dramatisk afslutning. Men det skulle vise sig at det gode spil skulle komme endnu længere tilbage - nemlig fra Peter Kornerup.
Peter var ude i en sand fantomrunde og kunne med en 70 (2 under hcp) sætte sig i klubhuset og vente på de to sidste bolde, og det viste sig næsten at være nok...
I førerbolden var der høj dramatik på signaturhullet, 16ende. Monty havde slået op til en 3 meters penge for birdie og Bernie lå med en 7 meter i forkanten af green. Ingen kunne dog true closest som Maddie sad på med ca. 2 meter. Bernie liner op og dræner en smuk birdie for at holde Monty bag sig med to. Monty havde lagt pres på 14., 15. og 16., men intet var der kommet ud af det og han følte sig nu mest som John Malkovitch's karakter i Rounders, i den sidste hånd mod Matt Damon: "This son of bitch, all night... check check check... Grama, he beat me. Straight up. Pay him, pay that man his monay." (Kuss, det er ikke en stavefejl. Han er fra dit hjemland :)
Berni kyssede velfortjent sin putter og kunne nu cruise hjem efter at have lagt både Claes og Monty i sølet. Det var nu ikke længere dem han skulle bekymre sig om, men i stedet den trebenede Korne, der sad under en varm plaid med Freddie og delte en mocchachino. En lille 1,5 meter skulle nu i på 18ende for ikke at dele med Korne og derved tabe på dårligere sidste 18. Men endnu engang viste Bernie at hans putter var hans tro væbner denne lørdag i det svenske. Med et putt midt i koppen, kunne Bernie kalde sig Scandinavian Masters 2012 vinder.
Hold da op en afslutning. Bernie kunne nu for anden gang i år kalde sig vinder på danmarks absolut bedste og mest professionelle tour - The PGAtour99. Først af British Open og nu Scandinavian Masters, årets første major. Med sejren cementerede Bernhoft sin førsteplads på World Rankings med imponerende 1,0 i average i 2 events.
Resten af feltet kan kun håbe på at Bernie bliver ved med at holde et højt afbudsniveau (tak Lizi), for hold da op han er godt kørende (og så med det smukke sving).
Vi glæder os til at byde jer velkommen til mere mesterskabsgolf d. 16 juni på Asserbo Golf Club.
The Board