RESULT

Fantastisk dag på Bokskogen. Vejret havde desværre flyttet feltet over broen da Rungsted meldte oversvømmet.

I førerbolden var Tøffe, Ohl, Dubin og MG. Alle kunne vinde. Vi har valgt at bruge Mads Tofts senere skriv til dagens tekst – det opsummerer det hele flot.

"Kære PGA-venner (og det er selvfølgelig inklusive Freddy, Korne men også et langskud. Slapper!) Da vi gik i gang med sæsonen, havde jeg ét meget klart mål for øje: Jeg ville vinde.

Min strategi var ret enkel - jeg lagde en træningsplan i kalenderen (Lunden) der var koordineret med kampprogrammet (og Chris), samt en ambition om at deltage 100% i det program, som Raunstrup havde planlagt.

Planen holdt til det sidste …. næsten. Med kun tre huller tilbage på TPC, var jeg stadig på rette kurs. Jeg kunne tillade mig at spille dobbelt bogey på de næste to huller og en bogey på det sidste og stadig vinde. Men på sekstende hul mistede jeg en bold, som egentlig ikke burde være væk, men sandsynligvis lå skjult under bladene … havde jeg dog bare fundet den fucking lille lortebold... Nå, men bolden var væk, og jeg gik derfra med en grim 9’er. Sådan er spillet - kampen mod naturen, dine egne evner, og dit hoved... Intet mindre end fantastisk!

Til sidst tabte jeg med 50 kroner til Ohl på OOM, men jeg opnåede min bedste placering nogensinde. En ret acceptabel 2. plads, lige foran Mike, grundet en bedre gennemsnitsscore.

Ved Champions Dinner reflekterede jeg ikke videre over nederlaget, for jeg nød aftenen på kroen i skønt selskab med PGA, bøf, is og rafling og min gode ven og med-labrador Tucksen. Det er vildt at det der Wegovi overhovedet ikke virker...

Men søndag morgen, ramte det mig hårdt. Jeg forstod hvad der var sket. Jeg havde tabt OOM-sejren på 16. hul og havde seriøst ikke lyst til at stå op. Jeg er snart 50 år. Har to skønne børn og en dejlig hustru, som i øvrigt havde lavet bananpandekager. Men nej, jeg var i så dårligt humør at jeg ikke kunne komme ud af sengen. Efter at have tilbragt en lille time med at surmule, under dynen, besluttede jeg at tage en løbetur for at få komme på bedre tanker. Det rensede mit hoved, og jeg fik lagt en ny PGA plan - en meget bedre plan!

For der er intet som at spille med i førebolden på TPC. Tak for den oplevelse, Mike, Dubin og Ohl. Tak for formatet PGA!

Så planen for fremtiden er klar. Jeg vil stræbe efter at spille med i førebolden hvert år. For hvis det er målet, kan alt ske. Og golf er bare mere lidt sjovere, når man er med det hvor det virkelig sker. Det siger jeg uden at nedgøre Jonsens og min mangeårige kamp om den bedste sekundære placering og præmien om et nyt jern.

En stor tak til Raunstrup for et stærkt program. Jeg fornemmer, at du er snart overdrager stafetten, og jeg håber, at de næste vil følge dit gode eksempel. Jeg er sikker på, at vores nye medlemmer vil yde det forventede bidrag til næste år, når de først har fået rutinen med at planlægge turneringer fra årets begyndelse – de har i hvert fald personlighederne og golfen til at det kun kan blive godt. Og så jeg ser frem til at byde Alex, Korne og Slapper velkommen tilbage - det ville være endnu sjovere at spille ud i førerbolden, hvis de også var med.

Tak for en fantastisk sæson! Jeg glæder mig allerede til foråret."

 

The Custodians