PGATOUR99 Top Bar

RESULT

Med de vidunderlige studentervogne som baggrundsstøj, 26 grader vindstille eminent højtryksvejr og en af PGA's absolutte favorit venues foran det skarpe felt var der atter en gang lagt op til en perfekt dag for verdens bedste forening.

Chrille havde desværre pådraget sig en skade og måtte melde fra. Vores allesammens kæmpe guttermand, founder og ildsjæl, C. Langfeldt havde dog ringet lidt rundt til luftfartscheferne og kunne atter klare en tilmelding. Dette er Claes' 4 tilmelding i år, og sammen med Ohl, Maddie og Freddie danner disse gutter præcedens for super god stil. Tak for jeres engagement!

Efter de første huller kunne man mærke at dette ikke blot blev en kamp imod banen, men i den grad også en kamp imod varmen.

Ohl var tidligt afsted flankeret af den dynamiske duo Korne og Freddie. Freddie havde dagen inden fejret sin datters studenterhue med manér, og kæmpede lidt med at holde spillet i gang. Også Korne havde en tung start – det var ikke forni der skulle bane vejen for Ohl's medspillere. 1 over par efter 9, den lille mand fra Vedbæk var sulten igen den dag. Men også Tuck viste flotte takter på forni, men måtte dog kapitulere og se sig selv ende på en FLOT 3. plads i 79 netto.

Slaget om de to top-placeringer skulle stå imellem højesteretssagføreren fra Trørød, og den lille mand fra Vedbæk. Og den lille mand fra Vedbæk, med sit altid ulidelige HELD, trak det længste strå og kunne med en flot 75 netto løfte det sagnomspundne trofæ højt over hovedet, og gå til den eksklusive skalddyrsbuffet 750 kroner rigere på OOM.

Stort tillykke med sejren

The Custodians

 

©PGATOUR99 @WEBMASTER