PGATOUR99 Top Bar

PHOTOS



RESULT

En koldfront havde bevæget sig ind over landet, frosten havde banket på i løbet af natten, flagene til vintergreens stod faretruende og svajede i den bidende april kuling der omfavnede den sydsvenske dekadente perle af en bane. Det var så koldt, at Tuck endda havde set sig nødsaget til at låne en ekstra vindjakke af MPGA! Men solen var oppe, og 30 min inden tee-off blev sommergreens genåbnet, og de 10 golf sultne PGA vikinger stod klar til den 23. PGATOUR99 åbningsmatch. Humøret var helt i top, og jeg tror vi alle enstemmigt kan blive enige om, at det var en KÆMPE fornøjelse at se C. Gregersen tilbage på holdet. Du har været savnet!

Desværre havde vores "Champion Golfer of the Year", M. Ginsborg ikke mulighed for at stille op til at slå årets første slag, som traditionen byder sig. F. Ohl havde derfor den store ære, og han gjorde naturligvis ikke Mike til skamme, vi var i gang med det der betyder noget for vores forening.

Allerede efter 6. hul, hvor A. Freddie har tap in EAGLE er der noget i luften omkring den tidligere 2 i streg vinder af åbningsmatchen, men kan han holde sammen på det. Søren J og Tuck bankede begge på døren med stærke resultater efter for 9, og specielt Tucks Birdie på 9. hul (et kort men tricky par 3 hul) sendte chokbølger ned igennem feltet. Halvvejs huset serverede røde pølser i hotdoggen, og stærk svensk kaffe. Maddies misbilligende blik på vores andres lune hotdogs var som forventet, og hans egen økologiske 200 kroners Emmery sandwich med kål var desværre ikke nok til at varme kroppen op, det var bidende koldt. Midten af runden kan bedst huskes ved at det var svært at holde fast på køllen. F. Ohl chankede en driver 70 grader højre, ikke noget vi traditonelt ser fra den lille mand fra Vedbæk. Men humøret var højt, man finder virkelig ud af hvor meget ma har savnet PGA sådan en dag.

Da det begyndte at blive seriøst, lignede A. Freddie en sikker vinder. Han holdt flot sammen på spillet, tog sit nye driving iron frem og spillede en flot afslutningsgolf. Søren J, der hele tiden havde luret bagfra (!), havde fået kulden helt ind igennem hans nye flotte uniform, og desværre for Jensen var nogle huller på bagni ikke hvad de skulle have været. Tuck, der også havde været oppe og puste Freddie i nakken, tabte desværre pusten på 17. og 18 hul (måske banens bedste huller), og det stod helt klart da A. Freddie med en 3. wood i andetslaget på 2. hul lagde sig på green, 1 under regulation, at Freddie overlegent indtager 1. pladsen til åbningsmatchen 2022. Det var flot gedigent godt spil, solidt, og A. Freddie spillede da også 1 bedre end sit handicap og vandt med hele 6 slag op til 2. pladsen, der ganske overraskende blev indtaget af F. Raunstrup, som kun grundet bedre bagni sendte den frygtede F. Ohl ned på 3. pladsen. S. Jensen valgte efter matchen at overgå til WHS, hvilket havde ret stor betydning for hans endelige resultat. Men vi anerkender hans sportsmanship, selvom den naturligvis niver lidt.

Det var en fantastisk dag, vi er nu i gang med det, der betyder noget. Der er en helt speciel stemning, som man måske glemmer lidt efter en pause henover vinteren, men vores historik er bare helt unik, og hvad vi kan være uenige om på email og andet, udviskes totalt når man mødes og ser sine gamle PGA brødre.

R&D vil gerne takke ALLE medlemmer for den fantastiske modtagelse, og store overbærenhed i forbindelse med transitionen. The Board har været en uvurderlig støtte til at vi skulle komme godt fra start, og lagt megen tid i at supportere, hjælpe og sparre med R&D. det er tydeligt at mærke at den helt unikke passion og indsats som The Board i så mange år har lagt i dette hverv er gennemsyret af ren kærlighed til foreningen. Det er ufatteligt prisværdigt hvad disse fine drenge har brugt af tid på at skabe fantastiske oplevelser for andre igennem SÅ mange år, WE SALUTE YOU. Selve åbningsmatchen blev ydermere eksekveret godt, med stor hjælp fra F. Ohl, stor tak herfra.

Vi er nu i gang, med en A. Freddie i front af feltet, en mand der er sulten og vi alle skal holde godt øje med, da han stadig har til gode at vinde touren. Måske 2022 er A. Freddies år? Måske…

Freddie vandt ud over 700+50 kr. på OOM, en FLOT 1. præmie, sponsoreret af O. Damsbo og C. Thuen. Desværre var golfshoppen på Ljunghusen lukket da vi kom ind, så A. Freddie har modtaget et gavekort på 600 kr. til KGK´s shop.

Vi ses til Copenhagen Open 30. april. Mike og Maddie er matchteam, og vil derfor sikkert snart sende invitationer ud. Matchen i år er atter "Open", så tænk allerede nu over hvem i planlægger at invitere med som +1

The Custodians

 

©PGATOUR99 @WEBMASTER