PGATOUR99 Top Bar

RESULT

Femten medlemmer stillede til start i årets sidste turnering, årets anden major. Alle øjne hvilede på Bernhoft, Ginsborg og Ohl, der alle havde mulighed for at vinde touren.

I slipstrømmen af den opmærksom der tilfaldt spillerne i førerbolden spillede Raunstrup noget af det bedste golf der nogensinde er set på touren. Ved turnet var Raunstrup således i -4 og efter 10. hul i -5 og han førte turneringen med 5 slag ned til nærmeste forfølger.Raunstrup var iskold og holdt fast i sit suveræne spil hele vejen ind, herunder blandt andet med en smuk birdie på 16 hul. Raunstrup kom således i klubhuset med en brutto 72 - netto 67, og kunne knytte næven da det sidste putt for par rullede i på 18. green. Raunstrup vandt således sin anden major i indeværende sæson og skriver sig ind i historiebøgerne som den første nogensinde der har vundet begge majors i samme sæson. Med sejren avancerede Rausnstrup på OoM og slutter sæsonen som nr. 5. Stort tillykke til Raunstrup der blev behørigt fejret til Champions Dinner.

Kampen om de efterfølgende placeringer blev umådelig spændende, men Røstbjærg holdt fast i en rigtig god runde som blev cementeret med birdie på 18 hul – 72 netto, hvilket var nok til at sikre ham en flot andenplads.

Ginsborg og Kornerup leverede begge en suveræn runde i 73 netto og eftersom de var helt lige på de sidste ni huller, helt ned til sidste hul, måtte bestyrelsen foretage lodtrækning til Champions Dinner, der faldt ud til Kornerups fordel.

Dessau havde også fat i noget rigtig godt til TPC og kom således i klubhuset i 74 netto, hvilket var nok til en flot femteplads.

De øvrige i pengene var Bernhoft, Freddie, Damsbo og Ohl, i den rækkefølge.

Raunstrup blev sammen med sæsonens øvrige vindere fejret behørigt til Champions Dinner. Tak for en fantastisk dag på Rungsted, tak til Bernhoft for drinks både før og efter middagen på Skovhoved Hotel, og tak for en fantastisk stemning til middagen og i PGA. Nu ser vi frem mod Ryder Cup og mod 2019 sæsonen der heldigvis starter allerede i oktober.

The Board

 

©PGATOUR99 @WEBMASTER