PGATOUR99 Top Bar

PHOTOS



RESULT

Den forsvarende mester, Damsbo, viste suverænt spil på de sidste 9 huller og genvandt med 74 netto sin titel. Efter sidste uges nederlag til Monty i World Match Play finalen og et tvungen afbud til The International hvor Damsbo måtte se sin tredjeplads på Order of Merit overtaget af Jensen, kom Damsbo stærkt tilbage, især på de sidste 9 huller hvor han fik vendt en truende runde i over brutto 100 til en suveræn runde. Med sejren, som inkl. en closest to the pin indbragte Damsbo 1.100 kr., overtager Damsbo igen tredjepladsen på Order of Merit og nærmer sig Monty og Ohl.

Ohl havde en fin dag på anlægget, men måtte se sig henvist til andenpladsen trods en runde i 74 netto, men med en dårligere bagni i forhold til Damsbo. Ohl sluttede bogey, bogey, og mon ikke at der lige kom et déjà vu til 18. hul på N. Berwick, hvor Ohl smed den samlede sejr i British Open ved at sende den på taget af klubhuset.

Jensen viste at hans form bestemt ikke svinger meget i år. Jensens sejr i The International blev fulgt op med en god 75er netto hvilket rakte til podieplacering til TPC og en aktuel fjerdeplads på Order of Merit, med 350 kr. op til Damsbo på tredjepladsen.

Dubin som langsomt er ved at blive hægtet af jagten på den samlede tour sejr sikrede sig fjerdepladsen med 77 netto mens den aktuelle nr. 1 på alle lister, den nykårne WMP vinder, Monty, måtte se sig henvist til femtepladsen, med 78 netto.

Top 5 i TPC blev således top 5 på Order of Merit, men som placeringerne faldt ud rykker Damsbo og Jensen tættere på Monty og Ohl, mens Ohl nu kun er 300 kr. fra Monty på førstepladsen. Med to turneringer tilbage i 2014 og en fall finish, ligger det efterhånden fast, at årets vinder skal findes mellem Monty, Ohl, Damsbo og Jensen. Dubin får svært ved at nå Monty, hvilket vil kræve noget nær et mirakel. Det bliver spændende at se om Damsbo og Jensen formår at rykke endnu tættere på til Nordsjælland Open på Simons eller om Monty og Ohl endegyldigt trækker fra. Ohl som ikke har vundet touren siden 2009 og nu er tre toursejre fra Monty på tour victories må virkelig være motiviteret efter weekendens resultat, nu hvor den samlede sejr er inden for rækkevidde.

Gorm, Røss, Maddie og Raunstrup tog sig af de sidste pengegivende placeringer, i den rækkefølge.

Under præmieoverrækkelsen blev Ryder Cup holdet præsenteret, inkl. de to captains pick som tilfaldt Langfeldt og Ostermann.

Ryder Cup'en afvikles som bekendt den 19-20. september på Barsebäck, og under Ryder Cup fremgår de 2 hold. Som sædvanlig vil der være live updates på sitet under hele Ryder Cuppen fra fredag d. 19. september kl. 12:45.

Stort tillykke til Damsbo med sin anden major titel, back to back, og tak for en suveræn dag på Rungsted i fuld sol.

The Board

 

©PGATOUR99 @WEBMASTER