PGATOUR99 Top Bar

RESULT

Fem glade tourvindere og ellers kvalificerede mødte forventningsfulde op til pre-åbningen af PGAs femtende sæson. PCE var i år pga. den hårde frost rykket helt frem til d.13 april og flere havde ikke rørt læder i 7 måneder - hvilket dagens score bestemt ikke reflekterede.

Dubin havde heldigvis meldt sig til og kunne derfor hoste sin traditionelle morgenmadseance i sit midlertidige hjem i Vedbæk (et sted...).

Dejlige hjemmebagte boller, frisklavede smoothies, økologiske æg fra fritgående høns, salt fra Læsø - jo der var tænkt på enhver detalje for de heldige spillere.

Efter en god times hygge, hvor resten af familien Dubin måtte lægge øre til mangen en golfanekdote, blev det tid til at drage videre til Simon's, som i år lagde græs til PCE.

Vel ankommet, og efter en lidt hamper greenfee-afregning, var der få optimistiske udmeldinger efter den halve times range-opvarmning. "Hvis jeg ikke bryder 100, så er jeg tilfreds" lød den generelle målsætning for runden...

Der blev kastet bolde på 1st tee og Ohl lagde for, sammen med Bernie & Søren J. Et perfekt drive ned mellem bunkerne og sæsonen (og Ohl) var i gang som sædvanligt.

I anden bold gik Dubin og Monty, og de havde virkeligt nogle varme emner der skulle debatteres - er der skattefordele ved at lease, er en AUDI pænere end en BMW og kunne man evt. bruge en af Claes’ adresser i Tyskland, når man skulle lease?? Sådan en runde håber man aldrig slutter - det var pisse hyggeligt!

Og god golf kan jeg love for der blev leveret. Af alle... undtagen Monty, som kun havde slået én spand bolde på 7 måneder. Det er ca. 1000 spande mindre end normalt og det kunne ses (men han så til gengæld ualmindelig lækker ud, syntes Julie).

Som sagt kom alle godt fra start. Ohl lagde ud med 2 over par på forni, efterfulgt af Bernie i 3 og Dubin i 4. Det må siges at være stærkt på en bane der ikke var en plov værd, men som alt taget i betragtning leverede en fin oplevelse. Ærlige greens og fine fairways.

Søren J var en 14 stykker over og lignede en mand der var blevet lidt forelsket - og det var han faktisk også - i en svensk studine, ved navn Ebbe (tror nok det er en kran ;)

Monty vendte i 10 over og var en 5-7 baller short.

De førende fulgte forni med en lige så imponerede bagni og kom ind i imponerende 73. Både Ohl og Bernie holdt denne score, med Dubin i 75, Jensen i 80 og dagens dessau, Monty i 81 netto.

Men så startede det store drama... Ohl og Bernie lå fuldstændig lige efter 18, efter 9, 6, 3 og efter sidste hul, så efter at have konsulteret regelkomiteen, personificeret af Kussen, blev det vedtaget at der skulle en lodtrækning til. Ohl råbte om at bruttoscoren skulle tælle, men lige lidt hjalp det. Søren J skrev to navne og Formanden trak et navn op af hatten. "Bernie" stod der på sedlen og vild jubel brød ud i Simon's Bar & Grill ;)

Selvom omstændigheder var lidt specielle, var det stadig en meget velfortjent vinder i 73 netto. Bernie vrider sig dermed fri på Tour Victories, isolerer sig på femtepladsen og kvalificerer sig også til PCE 2014. Og den treat vi fik i år fra Dubin må siges at være en sejr i sig selv!

Vi glæder os til mere golf fra den fine skuffe – på gensyn til alle d.20 april.

The Board

 

©PGATOUR99 @WEBMASTER