VIDEO


PHOTOS


RESULT

The International har levet et turbulent liv siden dens fødsel i 1999. I starten hed turneringen Himmerland Championship og blev afviklet på Lars Larsens pløjemark. Så fik den en mere formel titel: "The Jutland Trophy", som prydede turneringen fra 2001 til 2005, og hvor PGAerne fik kørt de jyske landeveje tynde og spillet alt det bedste fra Heden. Man kan ligefrem savne dramaet fra Silkeborgs 7. hul, par 3, Bjørns design, som altid gav nogle interessante scores, eller Holstebros smukke anlæg, med den utilregnelige lyng, der lå velfordelt på det kupererede terræn. Eller Slappers dejlige dame med det velvoksne adamsæble og den dybe stemme. Mange gode minder fra The Jutland Trophy!

Men tiderne ændrer sig og det jyske blev for fladt og kedeligt. Der skulle et mere globalt navn til og et nyt format over banerne. The International blev født og Hills GK blev valgt som den foretrukne venue. Og hold da op hvilket internationalt tilsnit turneringen pludseligt fik. Hills leverede med sine fantastiske vista og sit spektakulære banedesign et anlæg, der ikke kan sammenlignes med noget i Europa. og så var der jo lige Göteborgs Night Life, som gav nogle af de sjoveste oplevelser i PGAs historie; hvor en af de smukke var den kærlighed som Claes helt eksklusivt fandt på Nivå med Caroline... shit nej, Vanessa...najjjj, sorry my bad – Maria, ja Maria!

Og her i 2012 skulle The International så igen skifte hamp og være vært for en ny bane i PGAs tourprogram; The PGA of Sweden National. Uden at spare på superlativerne kan vi kun sige at den var helt FANTASTISK! En bane så god, kun 35 min. fra København, kan og vil blive en del af PGAs program i fremtiden, og rent faktisk, er der ikke en bedre vært for vores altomfattende kamæleon; The International. Fjorten mand var tilmeldt, men med et afbud fra Kornerup i 11. time, stod nu tretten glade og forventningsfulde PGAere på 1st tee på The Lakes Course, da PGA National's CEO Ove Seelberg, gav en eksklusiv introduktion til anlægget og de kommende års planer.

Monty åbnede turneringen med et pænt drive på 1st og havde kun én mission, nemlig at vinde over Ohl, som med sejren i World Match Play dagen forinden havde lukket hullet på Order of Merit. Med afbud fra Bernie til The International ligger kampen om den samlede sejr på Order of Merit udelukkende mellem Monty og Ohl. Det skulle blive umådelig spændende at se om Ohl kunne følge sin sejr i WMP op med et godt resultat til The International og dermed lægge Monty under et ubehageligt pres inden TPC.

I den øvrige del af feltet var der ligeledes meget på spil, ikke mindst kampen om en podieplads på Order of Merit, men så sandelig også kampen om de sidste eftertragtede pladser på Ryder Cup holdet samt muligheden for at spille sig ind i varmen til et Captains Pick. Den sportslige præmisse for turneringen kunne således ikke være bedre og det kunne man tydeligt mærke på foreningens medlemmer som alle spillede med stor koncentration.

Efter første runde tegnede der sig et billede af, at vinderen skulle findes mellem Monty, Claes og Maddie der som de eneste havde skudt en runde i 70erne. Resten af feltet lå i starten eller midten af 80erne, kun med Thuen omkring 90.

Efter en god frokost var spillerne klar på Links Course 1st tee. Første mand i klubhuset med en god score var Toft med en 76 netto og dermed club house leader. Denne føring holdt indtil Damsbo kom ind i næstsidste bold med en helt suveræn 73 netto. Damsbo var med denne frygtindgydende score ny mand i spidsen og kun en fantomrunde fra spillerne i førerbolden ville kunne true Damsbo.

Ohl og Dubin var også kommet i klubhuset med fine scores i 78 netto, men begge tre slag dårligere end Damsbo samlet. I førerbolden kunne Claes slet ikke holde sammen på det og kom i klubhuset med en grim 87er. Chrille G spillede en pænt runde, men hans 79er kunne heller ikke true Damsbo. Maddie der havde holdt fint sammen på spillet hele dagen kom i klubhuset med en flot 78er, men samlet et slag dårligere end Damsbo.

Men Monty, den aktuelle 1er på Order of Merit, havde spillet en af sine bedste runder på året og kom i klubben med en helt suveræn 72 netto og henviste Damsbo til andenpladsen med hele syv slag. En helt og aldeles overlegen sejr var en realitet og Monty kunne række armene i vejret som vinder af The International. Det var Montys første sejr i 2012, men hans 21. sejr på touren og Ohl måtte således acceptere at han med sine 21 Tour Victories kun bragte sig i spidsen i små 24 timer.

Damsbo måtte desværre konstatere at selv en 73er i anden runde ikke var nok til at slå formstærke Monty, men Damsbo kan glæde sig over en rigtig flot anden plads og at hans 4 strafslag, for to gange på Lakes Course at slå ud fra forkert tee sted, ikke kom til at betyde noget i det samlede regnestykke, og kke mindst at Damsbo nu kan fejre at Ryder Cup kvalifikation ser ud til at være en realitet allerede på nuværende tidspunkt. Stort tillykke til Damsbo med et suverænt efterår indtil videre med en 3. og en 2. plads, hvilket betyder, at Damsbo indtager en aktuel førsteplads på Fall Finish.

Maddie som langsomt men støt er blevet bedre i løbet af sæsonen nappede den sidste podieplads og rykker to pladser frem på Order of Merit til en aktuel 6. plads.

Toft, som på Links Course var på sit livs mission, nemlig at flytte Thuen og Tuck rundt på anlægget på under 4 timer for at kunne nå Cohen koncerten, fik under denne proces mirakuløst skudt en af sine sjældne lave runder og kunne således få overbragt den gode nyhed pr. sms, at hans 76 netto i anden runde sikrede ham en samlet 4. plads.

Ohl måtte tage til takke med en 5. plads og i øvrigt kun på baggrund af bedre brutto sidste 6 på Links Course i forhold til Dubin som således nappede 6. pladsen.

Chrille G nappede med to stabile runder 7. pladsen, mens Slapper med en god runde på Links Course fik spillet sig ind på 8. pladsen og dermed den sidste pengegivende placering.

Thuen, som desværre sluttede som dagens Dessau fik dog en closest to the pin med på vejen, og hvilken én! 17. hul på Lakes Course, 176 meter over sø i stiv modvind, et hul som kostede resten af feltet umådeligt mange slag. Men Thuen var kold, og med et solidt 3. jern (red: rigtig mange havde rent faktisk driveren oppe), satte Thuen den, som den eneste på pladen i 1.

Ohl satte sig på den anden closest på 5. hul på Links Course, hvilket betyder, at Ohl "kun" trailer med kr. 450 til Monty på Order of Merit.

Monty har med sejren i The International lagt sig lunt i svinget til at vinde touren for tredje gang. Monty vandt som bekendt touren i 2005 og 2010.

Men, der er mange penge på spil til TPC og Ohl kan sagtens nå at vinde, hvilket enten kræver en sejr til TPC og en femteplads, eller potentiel sjetteplads eller dårligere til Monty - eller en anden eller tredjeplads og med Monty uden for pengene. På nuværende tidspunkt er det uvist, hvis Ohl vinder TPC, om Monty skal være på en femteplads eller en sjetteplads for at det kan lade sig gøre for Ohl, idet price money fra Fall Finish kan ende med at blive udslagsgivende og her vil Damsbo, Mike G og Maddies placering til TPC have betydning.

Det bliver med sikkerhed, igen, en meget spændende afslutning på sæsonen, den 22. september på Rungsted, hvor vi regner med at se 22-23 tourspillere til morgenmad hos Michael Ohl, til TPC og til Champion's Dinner.

Det er afgørelsen på en fantastisk og yderst spændende sæson og det er også her man har den sidste mulighed for at spille sig ind på Ryder Cup holdet eller ind i varmen til et Captains Pick. Tak for en fantastisk dag i Sverige og vel mødt til TPC på Rungsted om små 4 uger.

The Board