PHOTOS


RESULT

På en smuk forårs søndag mødtes 17 glade PGAere hos vores altid generøse vært Michael Ohl. Det strålede ud af alle, hvor stor berigelse PGAs foreløbige sæson har bevirket. British Open blev stadig flittigt diskuteret, og det var som om alle pustede brystet lidt ekstra frem, for at vise verdenen, hvor stolte de var over at bære deres grønne logo på trøjen.

Michael Ohl havde endnu engang givet os et overdådigt morgenmadsbord, og det var godt, for der kom et længere indlæg fra Formanden, om forskellige livsvigtige tiltag foreningen skulle gennemgå i den nærmere fremtid. Selv Maddie viste sin sjældne sympati ved at kvittere med en højlydt flatus…det øko barn :)

Efter dejlig morgenmad, kunne det ikke gå stærkt nok med at komme op til den gamle og meget noble dame, Københavns GK.

Vejret og spillebetingelserne kunne næsten ikke være mere ideelle, men da alle indfandt sig på den frygtindgydende første tee, kom den sædvanlige PGA nerve frem; blev kvikket et par stykker til venstre i de garderhøje træer mellem 1 og 18ende; par'en på 1. hul var en sjældenhed på denne solbeskinnede forårsdag.

Og det var nok meget godt, at alle de ellers meget interesserede folk, der i løbet af formiddagen havde antastet medlemmerne - med spørsmål som "Er I professionelle?", "Er det ham der ejer Store Robert?" og "Lever i at spille golf, så flotte som I ser ud?!" - alligevel ikke listede ned for at se os tee af.

Toft havde ikke rigtigt dagen og endte på dagens Dessau med en score jeg har lovet ikke at bringe i offentligt plenum. Tuck fulgte lige efter, men fik fint fat i sin runde på de sidste ni, og kan vel barbere ca. 20-25 slag af hvis han lærer at putte, helt op til koppen..

Ellers var der, som altid rigtig pæne scores over hele linien, hvilket er flot, fordi det er bestemt ikke blevet en lettere opgave, efter den gennemgribende ændring banen har været igennem. En 77er skulle der til for at være i pointene, og det er ikke hverdagskost hos PGA.

Først på podiet, en mand der i to timer sad nervøst på sædet og ventede på om sin 74. holdt til at vinde - det skal lige indskydes at denne venten ikke skyldtes ualmindeligt langsomt spil, men en helt igennem håbløs to-bold, der satte et dræbende tempo. Men som Tuck humoristisk bemærkede: Det er sgu da første gang jeg er gået igennem en fremmed ball i PGA regi :)

Nå, men tilbage til vores 3. plads, som blev besat at den storspillende A. Freddie. En 74 var snorlige og Freddie er virkelig med i kampen om det store trofæ i år - meget spændende!

Andenpladsen tilfaldt den altid hårdtarbejdende Monty, der med en stabil 72er spillede sig ind på første pladsen på OoM, med en lille, men betydningsfuld fisk, foran Ohl.

Vinderen burde få sit helt eget afsnit - for en så perfekt golfrunde, er sjældent set i PGA regi. Christian Dubin, vendte i pro-lignende én under par - og den score holdt han helt til 18. efter endnu en birdie på 17.

Et lidt skødesløst chip gav desværre en dobbelt på 18ende, men ikke desto mindre en runde i 72 brutto, 68 netto, og et nyt hcp. i 3,5.

Flot flot gået Mr. Dubin, som nu er der, hvor han skal være, i hans forsvar af Order of Merit titlen fra 2011.

En fantastisk dag med en fantastisk forening, og glædesrusen fortsætter heldigvis om små tre uger, når den står på Tylösand og Scandinavian Masters.

The Board