Årets første turnering 2025

Apr 6, 2025

Årets første turnering, blev i gang skudt af 13 glade PGA'ere ( inkl. en hjemvendt søn, Peter Kornerup), samt en surprise. LIV spilleren, Alexander Freddie.

Ærede medlemmer

Velkomst glæden var stor hele vejen rundt og Freddies pre-turnerings nerver (og dertil hørende 20 lunter) viste sig ganske unødvendige, da det hele var all love. Forsvarende mester fra OoM 2024, Mike Ginsborg, slog først ud. Mike har haft en travl opstart, med adskillige golf-rejser, heriblandt en til Tyrkiet, med Linde og Simon Chr. Hvorvidt turen også indeholdt en tur forbi en lokal hår-og-tandsæt specialist er fortsat uvist.

 1. og 18 hul var til vintergreens og der var enighed om, at alt indenfor en kølle var givet. Det blev til utroligt mange pars. For hovedparten af feltet blev det en lidt tung start, uden de store højdepunkter. Bortset fra Freddie der lagde voldsomt ud med en par-birdie-bogey-birdie, kombination. Herudover lagde Søren Sachs sig relativt hurtigt frem i bussen og lå længe og kæmpede med Freddie om den virtuelle 1.plads. Siegfriend und Roy og den lille tykke mand fra Vedbæk holdt sig ligeledes til, mens især Frederik Raunstrup havde en lang og smertefuld dag. Det var vist det man kalder en øv-dag. 

Toft, Showgolferen Linde, Tuck'sen og og Kornerup havde heller ikke mindeværdige dage på kontoret, hvor Langfeldt , Jensen og Dessau udgjorde midterfeltet. På bagni blev fårene skilt mere fra bukkene og især A. Freddie måtte se en top-placering fordufte, med dobbelt-dobbelt på hhv. 16 og 17. 

Kosakewitsch kæmpede sig til en flot 3. plads, Sachs holdt fast i det solide spil og nappede karrierens bedst placering som nr. 2. Den lille mand fra Vedbæk, der varmede op i Skotland, tog for sig af retterne og var med en 69'er netto, 74'er brutto umulig at hente, på dagen. Således lagde Ohl sejr nr. 40 i kurven og fik en stærk start på 2025 sæsonen.

Fantastisk at se alle igen, vel mødt d. 5 maj på Rungsteds anlæg til Nordsjælland Open.

Invitation kommer snarest. 

Kærligst Formandsskabet